SLA-print kræver efterbehandling: SLA-teknologien anvender en laser til at hærde flydende resin lag for lag, hvilket giver høj præcision og en glat overflade. Efter print kræver emnerne dog en grundig rensning i isopropylalkohol for at fjerne overskydende resin, samt en efterhærdning i UV-lys for at opnå optimal styrke og holdbarhed. Selvom denne efterbehandling kan være tidskrævende, gør SLA-teknologien det muligt at producere ekstremt detaljerede prototyper og slutprodukter med en overlegen overfladekvalitet, som ofte ikke kræver yderligere slibning eller polering.

Mens SLA er en populær 3D-printteknologi, findes der alternativer, der kan være bedre egnede afhængigt af behovet. SLA-print giver enestående detaljegrad og en glat overflade, hvilket gør det ideelt til præcise visuelle prototyper, smykker og medicinske modeller. Det kan producere meget fine detaljer, som FDM har svært ved at gengive, men kræver efterbehandling, såsom rensning og efterhærdning i UV-lys. SLA-resin kan også være skrøbeligere end de plastmaterialer, der anvendes i FDM.
FDM er en mere økonomisk og robust teknologi, der anvender termoplast til at skabe stærke og holdbare dele, men det giver ofte synlige laglinjer og kræver understøttelser ved komplekse geometrier. SLS-teknologi eliminerer dette problem ved at bruge pulvermateriale, der understøtter sig selv, hvilket gør det muligt at printe stærke og komplekse dele uden understøttelser.
Uanset om man vælger SLA, FDM eller SLS, afhænger den rette teknologi af kravene til præcision, styrke, overfladekvalitet og budget. SLA er oplagt, når høj detaljegrad og en glat finish er vigtigst, mens FDM er bedre til funktionelle dele, og SLS giver en balance mellem styrke og designfrihed.

SLA-teknologien giver en ekstremt høj detaljegrad og en glat overfladefinish, hvilket gør den ideel til præcise prototyper, smykker og medicinske modeller. Printene har en meget fin opløsning uden synlige laglinjer, hvilket reducerer behovet for efterbehandling. SLA kan også fremstille komplekse geometrier med høj præcision, som FDM har svært ved at gengive. Derudover findes der specialresiner med unikke egenskaber som fleksibilitet, gennemsigtighed og biokompatibilitet, hvilket øger teknologiens anvendelsesmuligheder.

SLA-print kræver mere efterbehandling end FDM, da emnerne skal renses i isopropylalkohol og efterhærdnes i UV-lys. Materialerne er ofte skrøbeligere end FDM-filamenter, hvilket gør dem mindre velegnede til mekaniske belastninger. Resinerne kan også være dyre og kræver forsigtig håndtering, da de er kemisk reaktive. Derudover har SLA-printere typisk en mindre byggevolumen, hvilket begrænser størrelsen på printede emner. Samlet set kan SLA være dyrere og mere tidskrævende end FDM-print.